Forside | Klub Information | Uddannelse | Udvalg | Kalenderen | Galleri | Links

Klubinformation:

Viborg Sportsdykker Klub blev stiftet i 1965 og har siden starten været tilsluttet Dansk Sportsdykker Forbund
og verdensforbundet for sportsdykkere CMAS, klubben hører i dag til blandt landets ældste dykkerklubber.

Viborg Sportsdykker Klub danner ramme omkring en lang række aktiviteter for sportsdykkere i Midtjylland.
Klubben arrangerer mange spændende dykkerture til lokaliteter i ind og udland, bla. årlige ture til  Norge plejer at være et fast punkt på årskalenderen

Siden starten har det været klubbens formål at fremme undervandssporten og sikkerheden under dens udøvelse.

Klubhus:

Vi har tilknyttet et klubhus centralt placeret ved Viborg Kaserne.
Klubhhuset benyttes til forskellige sociale arrangementer, flaskepåfyldning, eftersyn og vedligehold af udstyr og som samlingspunkt for vores turer.

Svømmehal:

I vinterperioden har vi adgang til svømmehallen på Søndre Skole. Disse aftener træner klubbens medlemmer og her foregår ligeledes indendørsdelen af uddannelsen for nye sportsdykkere.

Materiel:

Klubben råder over en del materiel, som det ikke er overkommeligt for den enkelte dykker selv at anskaffe, bla. 2 veludrustede gummibåde, GPS-navigationsudstyr, ekkolod og VHF-radio, samt 1 stationær og 2 transportable kompressorer til påfyldning af dykkerflasker.
Klubben er også indehaver af en del flaskesæt med tilhørende lungeautomater og afbalanceringsveste.
Sidstnævnte udstyr anvendes hovedsaligt i forbindelse med uddannelse, men kan også lejes af klubbens medlemmer efter endt uddannelse.
( dvs. at nye medlemmer ikke behøver at investere en formue på komplet udstyr de første par år. )

Priser på leje af udstyr er følgende:
Det er kun klubbens aktive dykkere der kan leje udstyr, lejer har ansvaret for det lejede udstyr, hvis der er gæstedykkere med på tur.
En klubtur er en annonceret tur, hvor alle deltagere er medlem af klubben.

1 Opstigningsvest pr. dag 25,-
1 Flaske (incl.luft) pr. dag 25,-
1 Lungeautomat pr. dag 25,-
Sæt pris  pr. dag 75,-
Sæt pris  pr. weekend 125,-
Sæt pris  pr. uge 300,-

Båd (gæstedykkere)
pr. dag pr. pers 50,- Hvis personen er medlem af en anden klub + andel af benzin.

pr. dag pr. pers 100,- Hvis IKKE personen er medlem af en anden klub + andel af benzin.
Båd (gæstedykkere) pr. uge 500,- + andel af benzin

Båden skal returneres rengjort og med fyldt tank.

NB. Husk bådførerbevis. Genoplivningsudstyr, VHF radio, ol. er incl.I leje af båd.

Kompressor (ikke medlemmer)

Vedrørende gæstefyldninger, kontakt Jan Kristensen tlf. 28 44 85 53

pr. flaskeliter 3,-
Kompressor (ikke medlemmer) pr. dag 100,-
Kompressor (ikke medlemmer) pr. uge 500,-

Leje for udstyr betales til kasseren.
Er du i tvivl om noget med hensyn til leje af udstyr, kontakt formand Carsten Olsen 8660 0013.

Medlemsblade:

Hver anden måned udkommer vores klubblad ” Hajen ”, med stof af interesse for klubbens medlemmer. Her bekendtgøres bla. de dykkerarrangementer, som klubben står bag. Hajen udkommer idag elektronisk og bliver sendt til medlemmer på e-mail.
Som medlem af Viborg Sportsdykker Klub bliver du automatisk medlem af Dansk Sportsdykker Forbund, og herfra modtager du hver anden måned medlemsbladet ” Sportsdykkeren ”.

Optagelseskrav:

For at blive optaget i klubben skal du være fyldt 12 år; vi anbefaler dog at man er mindst 15 år. Da vi ikke har en ungdomsafdeling anbefaler vi yngre medlemmer at melde sig ind sammen med en voksen.
For at kunne påbegynde en uddannelse som sportsdykker skal du være en rimelig god svømmer, og du skal være sund og rask. Apparatdykkere skal være fyldt 15 år.

Tilmelding:

For nærmere information kontakt et af bestyrelsesmedlemmerne.
Ønsker du at blive medlem af klubben kontaktes kassereren.

Kontingenter 2012

Senior ( 18+ år ) kr. 650 / ½år
Junior uden DSF kr. 525 / år
Junior med DSF kr. 680 / år
Passiv  kr. 240 / år 

Seniormedlemmer:
Kan frit deltage i alle klubbens arrangementer. Sejlads med klubbens gummibåde er betalt. Et abonnement til ubegrænset luftpåfyldning samt til årligt årligt eftersyn af dykkerflasker er ligeledes inkluderet i seniorkontingentet. Beløbet dækker desuden kontingent til DSF incl. en kollektiv forsikring.

Juniormedlemmer:
Har samme rettigheder som senior, bortset fra luftabonnementet, som kan købes særskilt for kr. 200 per år.

Svømmehalskontingent:
Giver adgang til svømmehallerne.

Passivt medlemskab:
Giver adgang til at deltage i klubbens sociale aktiviteter og modtager klubbladet.
Som passivt medlem er man ikke medlem af DSF.

Medlemmernes billeder

Se flere billeder i vores galleri